Den store massedød
For 66 mio. år siden skete der nogle voldsomme hændelser på jorden. I en periode på flere hundrede tusind år var der voldsom vulkansk aktivitet i det område af jorden, hvor det Indiske Ocean er nu. De store lavamængder var med til at forme Deccan Traps-bjergene i Indien. Den vulkanske aske steg til vejrs og blev liggende i atmosfæren, så asken forhindrede sollyset i at komme til jordoverfladen. I slutningen af perioden styrtede en stor meteor/asteroide ned på jorden i det område vi i dag kalder for Yucatan-halvøen i det sydøstlige Mexico. Meteor/asteroidenedslaget skete med en kraft på 20-70 km/sek.
Meteoren/asteroiden var ca. 10 km i diameter (Storkøbenhavns størrelse) og efterlod et 20
km. dybt hul der havde en diameter på ca. 180 km. (Sjællands størrelse).
Meteoren/asteroiden forårsagede flere voldsomme påvirkninger af livet på jorden:

Nedslaget og eksplosionen udviklede en voldsom varme. Der opstod en trykbølge, som startede flere tsunamier. Man mener at nogle af dem var op til 100 m høje. Den voldsomme varme og trykbølgen antændte planterne på store dele af jorden. Den eksploderende meteor/asteroide efterlod en sky af støv, som blandede sig med den vulkanske aske som i forvejen var i atmosfæren – og som skyggede for solen.
Efter meteor/asteroide-nedslaget henlå Jorden i mørke i mange år. I den periode døde de
sidste dinosaurer og vegetationen var præget af det manglende sollys.
Først da asken langsomt dalede mod jorden dukkede der igen et plante- og dyreliv op, som skulle finde ind i nye økosystemer.

Når store naturkatastrofer sker på Jorden, kan alt synes smadret og ødelagt. Heldigvis finder Jorden altid sin rytme igen, når der er gået en vis tid.
For 63 mio. år siden voksede der et koralrev op, hvor Faxe ligger i dag. Revet voksede på 200-300 m dybt vand og klimaet var subtropisk. På havbunden var der mørkt og vandet var koldt. Derfor kunne der ikke leve planter der var afhængige af fotosyntese.
I koralrevet levede der et væld af dyr, som vi kender i dag; muslinger, krabber, snegle, søpindsvin og mange andre. Der er fundet fossile rester af mere end 500 forskellige
dyr i Faxe kalkbrud.

Historien om Geomuseum Faxe
1974 indrettes Torvegade 29 som museum – hvor det før har fungeret som bibliotek. Det blev opstillet glasmontre til fossiler og geologiske fund fra Faxe Kalkbrud. Samlingen havde indtil da haft lokaler i kælderen under Karise Skole.

8. juni 2009 indviede man det nye geologiske/kulturhistorisk museum på kanten af Faxe Kalkbrud. Kulturminister Carina Christensen forestod klipningen af snoren. Bygningen afløste ”Faxe Geologiske Museum” i Torvegade 29.

Oprindeligt havde man tænkt sig at der skulle bygges et nyt museum på grunden ved Stationsvej (nær fællesantenneanlægget) Man valgte imidlertid at samle biograf og museum i ”Kulturhus-Kanten”