KULTURMUSEUM ØST

Kulturmuseum Øst er lokalt forankret og breder perspektivet ud derfra. I vores museumsbygning på Rådhusvej i Faxe viser vi udstillinger med udgangspunkt i den lokale historie og forbinder den til de større sammenhænge.

Fortidens guldgrube

Ved at gå på opdagelse i fortiden, kan vi bedre forstå den tid, vi selv lever i. Både store samfundsbegivenheder og det nære dagligliv, kan fortælle historier om det, der har været før os selv. På den måde kan vi blive klogere på vores eget liv.   Vi arbejder med genstande og emner fra år 1536 og frem til i dag. Vi indsamler, formidler, registrerer, bevarer og forsker i historier og genstande fra vores lokalområde, til gavn for andre interesserede. Gennem vores arbejde som statsanerkendt museum, sikrer vi, at vores fælles kulturarv bevares for eftertiden...

Kulturmuseum Øst er lukket i 2025

Der kan bookes rundvisninger i magasinet med egen guide, se muligheder nedenfor.