Østsjællands Museum består af tre lokationer: Geomuseum Faxe, Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Kulturmuseum Øst. Derudover har vi aktiviteter på Stevns Klint. Vi er et statsanerkendt museum og arbejder med nyere tids kulturhistorie og geologi.
Østsjællands Museum består af tre lokationer: Geomuseum Faxe, Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Kulturmuseum Øst. Derudover har vi aktiviteter på Stevns Klint. Vi er et statsanerkendt museum og arbejder med nyere tids kulturhistorie og geologi.
Få den utrolige historie om Stevnsfort og dets rolle i Danmarks og NATOs forsvar på en tur med en af vores dygtige guider.
Tag familien med i undergrunden og se fortet, hvor DR’s underholdningsprogram ‘Dobbeltspil’ er optaget.
♦ Anbefales til børn mellem 6-12 år, men alle er velkomne.
18 meter nede i kalk og flint ligger Stevnsfortet. Herfra holdt soldater i 40 år øje med fjendens bevægelser under den kolde krig, og I kan komme helt tæt på, hvordan de gjorde.
På familieturen kan I se en ægte kanon, skrive i kode og smage på en nødration. Fortets 1,7 kilometer lange underjordiske gange er også en oplevelse i sig selv. De kolde vægge er grønne af alger fra havet, hvor fortets flugtgange fører ud, og ved udgangen kan I se grotteedderkopper.
Familieturen præsenterer fortet på børnenes præmisser. Derfor er fokus på aktiviteter og en børnevenlig introduktion til den kolde krig med plads til spørgsmål. Nogle museumsgenstande kan dog kun tåle begrænset aktivitet, og det informerer guiden om.
Terrænet over fortet er også åbent, og her kan I færdes frit rundt og se forskelligt militært udstyr som bl.a. missiler og kampvogne enten før eller efter turen i undergrunden.
Medbragte madpakker kan nydes på bænke i terrænet.
Vær opmærksom på, at turene kan blive udsolgt, fordi der kun må være et begrænset antal besøgende i undergrundsfortet ad gangen. Derfor anbefaler vi at købe billet på forhånd.
Kort baggrund: Den kolde krig og Stevnsfortets rolle
Den kolde krig var ideologiernes sammenstød: hvem kunne skabe det bedste samfund, og hvem kunne øve størst indflydelse på globalt plan? Fra 1945 til 1991 rasede rivaliseringen mellem den kommunistiske og den demokratiske blok. En rivalisering, der gav sig til kende på alle planer af samfundslivet, men især forbindes med våbenkapløbet, som i perioder spredte stor angst for en altødelæggende atomkrig.
Med sin placering som ”Østersøens dørvogter” lå Danmark i frontlinjen og Stevnsfort skulle, i krig, være med til at forhindre at fjenden kunne slippe ud af Østersøen. Til hverdag holdt man – døgnet rundt – øje med skibene i Øresund og var på den måde med til tage temperaturen på den verserende konflikt.
På vores breddegrader blev konflikten aldrig til åben krig. Deraf navnet ”den kolde krig”, men Stevnsfort vidner den dag i dag om en periode, hvor man i høj grad var klar til krig.
Vi takker for en god sæson 2024, og vi har ikke flere åbne fossiljagt ture for i år.
Det er dog muligt, at bestille en privat guidet tur ved henvendelse til geomuseum@oesm.dk
For 63 millioner år siden voksede et koralrev, hvor Faxe kalkbrud ligger i dag.
Tag med, når vi går på jagt efter fossiler af snegle, krabber, hajer og alle de andre spændende dyr, som levede her i Faxe dengang.
Geomuseum Faxe har lukket for sæson 2024, men man kan altid bestille en privat guidet tur.
Se de smukke portrætter tegnet af den lokale kunstner Stine Florian på Geomuseum Faxe.
Stine Florian (1876-1921) tegnede livagtige portrætter i kul af indbyggere fra Faxe, og hendes værker trækker tråde til både Stevns, Næstved og Vordingborg. Udstillingen ”Stine Florians Ansigter” udfolder historierne bag portrætterne.
Udstillingen er blevet til på initiativ af Faxe Billedkunstråd og Faxe Kommunes Arkiver. Arkivet har udlånt portrætterne, og Østsjællands Museum har gravet de lokale historier bag portrætterne frem og fortæller herigennem historien om tiden og dens levevilkår.
Omvisninger i udstillingen
I vinterperioden er udstillingen åbent for bestilte rundvisninger mv. som kan bookes ved at kontakte Østsjællands Museum på telefonnummer 56502806 mellem 9.00-12.00 – eller send os en mail: museum@oesm.dk
Østsjællands Museum
Rådhusvej 2
4640 Faxe