KOLDKRIGSMUSEUM
STEVNSFORT
Oplev Danmarks Hemmelige Frontlinje
Køb billet
Praktisk Info
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail stevnsfort@oesm.dk, eller telefon (+45) 56 50 28 06 inden for vores åbningstid.
Februar:
Åbent kl. 10-15 i uge 7 og 8
Marts, april, maj, juni:
Åbent kl. 10-15
Juli, august:
Åbent KL. 10-17
September, oktober:
Åbent 10-15
November, december, januar:
Vinterlukket
På de guidede ture bliver der gået ca. 3-3,5 km. i raskt tempo. Af sikkerhedsmæssige årsager skal gruppen holdes samlet.
Grundet det fugtige klima i det underjordiske fort kan fliserne være glatte.
Trappen ned og op til det underjordiske fort er stejl og lang (65trin – 18meter ned) – vi har dog elevator.
Som museum ønsker vi at favne så mange som muligt. Koldkrigsmuseum Stevnsfort er dog en tidligere særlig arbejdsplads, der er derfor visse begrænsninger for så vidt angår tilgængelighed – især i det underjordiske fort.
Terrænet er fremkommeligt med kørestol og lignende. Dog kan der være visse begrænsninger ved noget af det udstillede materiel.
Det er ikke muligt at anvende elektriske køretøjer i undergrunden.
Det er derimod muligt at anvende manuelle kørestole, og hvis du ikke har din egen kan du låne af os. Ring for reservation på tlf. 56 50 28 06 eller kontakt os på stevnsfort@oesm.dk.
Der er rum i undergrunden, som er ufremkommelige i kørestol og ligeledes rollator. Kan man gå en kort afstand (15-20 meter pr. gang), vil man dog kunne komme ind og se disse rum. Der er ikke mulighed for at sidde ned i rummene.
Husk en ekstra trøje – der er ca. 10 grader i det underjordiske fort året rundt.
Der er en høj luftfugtighed, og fliserne i gangene kan føles glatte. Vi anbefaler derfor praktiske sko.
Til skimmelsvampsallergikere og astmapatienter gør vi opmærksom på, at der forekommer skimmelsvamp i begrænset omfang, og sammen med det kolde og fugtige klima kan det frembringe reaktioner.
Du må gerne medbringe egen mad og drikke og nyde på området.
I vores museumsbutik kan du købe kolde og varme drikke, is, slik og andet sødt.
Både i det fri, under tag samt på vores tagterrasse
Der er ikke toiletter i det underjordiske fort. Du kan benytte toiletterne i velkomstbygningen, inden turen begynder.
Barnevogn/trækvogn er ikke muligt at tage med i det underjordiske fort.
For de små som skal med på turen, er man velkommen til at medbringe en mindre klapvogn.
Hunde er velkommen i terrænet, men skal altid være i snor.
Det er desværre ikke tilladt at medbringe hunde i det underjordiske fort – dog er fører- og servicehunde undtaget.
Vi forbeholder os retten til at bortvise gæster, som ikke deltager i sikkerhedsinstruktionerne, ikke følger personalets anvisninger eller er til fare for sig selv og andre.
Det samme gælder gæster, som er synligt påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Betalte billetter refunderes ikke i tilfælde af bortvisning.
DR.DK: ET STED, TO VERDENER
PODCAST: Stemmer fra Den Kolde Krig
Besøg museumsbutikken
I museumsbutikken kan du købe kolde og varme drikke, is, slik og andet sødt. Et udvalg af souvenirs giver mulighed for at få et fysisk minde om historien med hjem.
Du er velkommen til selv at medbringe mad og drikke og nyde i terrænet. Der er bordebænkesæt placeret rundt omkring i terrænet og en dejlig tagterrasse. I tilfælde af dårligt vejr er der også bordebænkesæt under tag.